Jeg er oprindelig uddannet ergoterapeut. På en tid, hvor de kreative fag også var en del af uddannelsen med bl.a. stoftryk, vævning og keramik.
Jeg har arbejdet med genoptræning, taletræning og boligændringer, hvor der også var brug for kreative løsninger.
På et tidspunkt sægte jeg nye udfordringer og meldte mig på Daghøjskolen for tegning og grafik i Søllerød.
Hvor vejen skulle føre hen vidste jeg ikke. Det viste sig, at næste step blev to lange kurser på Thorstedlund Kunsthøjskole i Frederikssund med maling, grafik og tekstil. Det sidste halve år med tekstil som hovedfag.
Umiddelbart efter højskoleopholdet begyndte jeg at undervise i filtning og har gjort det i de sidste 15 år med mange herlige kursister.
Efter Kunsthøjskolen har jeg deltaget på kurser i pædagogik og kunsthistorie på Folkeuniversitetet, maling hos bl.a. Tove Køie og Susanne Mainsøe, grafik hos Charlotte Grangård Jensen i Holte og Hanne Knudsdatter i Løgumkloster og i filtning hos Charlotte Buch.
Jeg har haft udstillingsvirksomhed, undervist i filtning, eksperimenteret med grafikken på værkstedet i Holte og arbejdet med mine filtarbejder på mit eget værksted. Akvarellerne bliver som oftest til i det skønne Odsherred, hvor jeg opholder mig en del i sommertiden.
Jeg er medlem af Grafisk Gruppe, Havarthigården i Holte, Kunstrunden Nordsjælland og Kunstnersammenslutningen Majkat i Hillerød.
Du er altid velkommen til at kontakte mig på tlf. email eller Facebook.
2002 VK Udstillingen, Lerchenborg Gods, Vestsjællands Amt
2003 Akvareludstilling, Esrum Kloster, Esrum
2007 VK Udstillingen, Holbæk Kunsthøjskole,
Holbæk
2007 Roskilde Åben, Palæfløjen,
Roskilde
2009 Hillerød Censurerede Forårsudstilling, Hillerød
2011 Hillerød Censurerede Forårsudstilling, Hillerød
2013 Roskilde Åbne censurerede udstilling,
Roskilde
2014 - 2015
Hillerød Kunstforening, Annaborg, Hillerød.
Kunstnersammenslutningen Majkat.
Gjethuset, Frederiksværk.
Kunstrunden 2014.
Åbent Hus, Kunstrunden 2014.
Frederiksborghallen, Hillerød.
Zonta - Kvinder og Kunst.
Brøndsalen, Frederiksberg.
Kunsthåndværk i Brøndsalen.
Rytterskolen, Brønshøj.
Hillerød Kunstforening Annaborg, Hillerød. Grafisk Gruppe.
Havarthigården, Holte.
Grafisk Gruppes forårsudstilling.
Pharmakon, Hillerød. Kunstnersammenslutningen Majkat.
Galleri De Underlige Fisk, Hundested.
Galleri Svanen, Sidinge, Vig.
Ingrid Lerche Fuglsang fuglsangfilt@email.dk
___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________
Copyright © All Rights Reserved